Category Archives: Historie

Kys påske-hvaffornoget?

Cyklede ned igennem sivegaden. Det hedder det altså: sivegade. En af de der gader hvor man godt må gå, men også køre. Jeg cyklede. Mit øje fangede en herre i hans bedste alder. Nok lidt ældre end det i virkeligheden, men hva’ skidt. Den ældre mand udbrød højlydt – råbte faktisk, men ikke til nogen bestemt: “Er det mon ikke på tiiiiiiide (i’erne er tilføjet for at fremhæve trykket) at kysse påskelinjerne”. Ja, han sagde altså linjerne.

Men, han har vel ret den gode mand. Det er på tide at kysse påskelinjerne. Også liljerne hvis man har dem. Kys, kram og forkæl dem. De er dog en del af den dejlige, grønne natur der slår sine bedste folder, i de kommende øjeblikke. Så jo mand-i-sivegaden, det er skisme på tide!

Leave a comment

Filed under Historie

Stilheden

Var på en strand i forårsvejret. Der var stille. Helt stille. Altså, sådan helt bum stille. Så stille at det næsten gjorde ondt i hovedet. Det var ret vildt. Det er længe siden jeg har været så langt væk hjemmefra. Det burde man gøre noget oftere.

Mødte et ægtepar på stranden. De spurgte “Kommer man op i skoven eller videre rundt på stranden, hvis man går den vej”. Jeg svarede ærligt “Det aner jeg faktisk ikke”, jeg havde nemlig aldrig været der før. Parret spurgte: “Jamen, kommer du ikke lige deroppe fra?”. Jeg følte mig anklaget, antastet og betvivlet. Alligevel krøb jeg til korset og tilstod, at jeg ikke havde været der før. Damen var stadig utilfreds: “Man må da komme ned på stranden igen – ik’?”. Jeg så på manden efter hjælp. Han smilede bare. “Jo, det må man altså”, sagde hun og gik derhen imod.

Jeg aner ikke om de fandt vejen til stranden, men jeg er ret sikker på at damen, med ren og skær vilje, kunne få vejen til at gå ned til stranden… Eller også troede hun det i al fald selv.

Jeg håber de havde en god tur.

Leave a comment

Filed under Historie

Hitchhiker’s Blues

Samlede en blaffer op forleden. Han havde ikke noget håndklæde. Det bekymrede mig faktisk en del. Har ungdommen slet ikke lært noget? Men, det havde han faktisk. Han var ved at blive maskinmester. Dem kender jeg godt. De er som regel aldrig rigtig hjemme, for de er nemlig ud at sejle hele tiden. Det er ok. Bare de har det godt.

Hvis jeg nogensinde bliver maskinmester – og det sker måske. Så vil jeg skifte navn til Mikkel Mekanik, og titulere mig selv som “Mester af maskinen, kender af møtrikker og spændeskiver, levemand og diesel connoisseur”. Ja, sådan skulle det være.

Blues trad. (E-major):

I’m the master of the machine

The one down below

The women think I’m mean

I hitchhike when I go

Solo – Outro (E7)

Har du også en blues?

Leave a comment

Filed under Historie, Musik

Og i Netto…

Jeg var i Netto. Der er man jo under tiden. Og det er der ikke noget galt i. Netto er godt! Netto er Billigt! Derfor! Armene var fulde af ting – mad. Og foran stod en familie. I køen altså.

To små lyshårede piger. Ukendeligt ens med samme huer og jakker. Et smil breder sig over mit ansigt da en af dem vender fødderne indad og kigger trodsigt op på mig. Hun er sjov. Den anden pige kigger på mor-typen. Jeg ved ikke om det er mor, men jeg tror det. I al fald er far-typen tydeligvis ikke far. Men, den anden pige på mor og siger “den er for stram”, trækker i huesnoren og ser trist ud. Mor-typen siger: “Nej den er ej, den er faktisk for stor”. Jeg tænker: “Invalidering 1-on-1”. Trist. Pigerne skiftes til at bære på en flad pakke luksus-skinke.

Og far-type, der ikke er far, er mere sådan brun-orange i huden. Marokkansk måske, eller egypter. Krøllet hår, i grunden en pæn fyr. Han bliver først klar i min opfattelse da jeg ser ham sige et eller andet i retning af “se nu der”, peger på en plet på trøjen, hvor en af pigerne netop har sat en finger. Han børster. Lidt febrilsk måske. I al fald irriteret.

Og nu, pointen. Mor-typen lægger alle deres ting på båndet, og må kort diskutere med far-typen om hun skal betale nogle tallerkner separat. Jeg ved ikke hvorfor. Pigerne rækker luksus-skinke til mor-type, og det bliver lagt på båndet. Og nu! Bum. Far-type ser luksus skinke, spærrer øjnene vildt op, og siger: “er det kylling?”. Mor-type, en smule udglattende, men tydeligt ikke uvant eller overrasket med situationen: “Det er til pigerne”. “Er det kylling?” siger han igen, og øjnene der i grunden sikkert er charmerende brune, bliver pludseligt vilde og… hmm… morderiske. “Nej, det er svinekød”, siger mor-typen. Hvad der bliver sagt ved jeg ikke, men samtalen er ophidset og har en kvalitet af  “det-her-har-vi-jo-snakket-om”. Mor-typen ruller med øjnene da far-typen siger “jeg leverer det tilbage”. Han tager den arme luksus skinke (som sikkert så frem til at være den salte præmie i en lækker sandwich), og forsvinder ned i butikken. Mor-typen glatter ud for pigerne: “Vi køber noget kylling”. Den ene pige, måske hende med den stramme huesnor siger: “Nej nej, han tog den”.

Imens far-typen er væk, er jeg fuld af gode one-liners som jeg spekulerer på om jeg skal give hende. Jeg forbliver dog dansk, og holder min mund. Bagefter, og efter  mor-typen har proklameret at hun betaler tallerknerne separat til den uforstående kassedame, ser jeg familien ude på parkeringspladsen. Noget praktisk bliver ordnet, og mor-typen siger, at hun er nødt til at skynde sig. Hun forsvinder. Måske hen mod sin cykel. Den ene pige halvråber: “Kommer du tilbage?”. Far-typen, som altså ikke er far, siger “selvfølgelig” og genner dem ind i bilen.

Jeg kører hjem.

Leave a comment

Filed under Historie