Monthly Archives: April 2013

Når andre bestemmer…

Nogle gange er det ikke én selv der bestemmer. Andre gange er det.

Her hvor jeg bor, er det f.eks. overboen der egenhændigt bestemmer hvornår vi går i seng. Og nogle gange bestemmer de også hvilken musik vi skal høre. Dunke-pop. Ofte dunke-pop. Måske Justien Bieber, men jeg ved det ikke. Andre gange skal vi høre sådan noget med en tekst på et sprog jeg ikke forstår, med toner der lyder sådan lidt skæve. Men, der er også dunke i det. De er vidst fra Pakistan.

Engang havde jeg en nabo der grinede meget højt. Altså, sådan MEGET højt. Men, selvom naboen grinede meget højt, blev det ikke bestemt at vi skulle have det sjovt. Det blev bare bestemt, at vi skulle kunne høre naboen grine.

Nogle gange er det måske lidt ligesom, at det andre bestemmer for én, bare er et ekko af det, det virkeligt handler om.

4 Comments

Filed under Filosoferen, Musik

Вечерний звон

Da jeg hørte den første gang, sad jeg på Sicilien. Teatret var stort set helt stille, og et herrekor på 21 satte salen i svingninger. Det startede med en dyb, brummende bas, og så en stille, næsten sart tenor henover. En fantastisk oplevelse:

Вечерний звон, вечерний звон!

Как много дум наводит он

О юных днях в краю родном,

Где я любил, где отчий дом,

И как я, с ним навек простясь,

Там слушал звон в последний раз!

 

Уже не зреть мне светлых дней

Весны обманчивой моей!

И сколько нет теперь в живых

Тогда веселых, молодых!

И крепок их могильный сон;

Не слышен им вечерний звон.

 

Лежать и мне в земле сырой!

Напев унывный надо мной

В долине ветер разнесет;

Другой певец по ней пройдет,

И уж не я, а будет он

В раздумье петь вечерний звон!

 

Leave a comment

Filed under Musik

Stay calm and playstation!

Øh?

Jeg er ikke rutineret flyver. Jeg har fløjet, ja, men rutineret er jeg ikke. Alligevel opfanger man jo et eller andet. Som f.eks. dette.

RyanAir: Du må gerne have laser-blik der kan sætte ild i røgen udenfor, men så må du ikke komme ud!

RyanAir: Hvis du vil spille playstation, skal du bare trække i håndtaget ved døren, så popper der en controller ud.

RyanAir: Åben døren. Nyd rutsjebanen.

Jeg elsker piktogrammer!

 

Leave a comment

Filed under Billede, Filosoferen

Den sidste canollo…

UhhmmJeg spiser den sidste canollo i lufthavnen. Selvom det helt sikkert er et industriprodukt, og selvom den absolut ikke er lige så god som den jeg fik på Café Touring forleden, så er den stadig så meget af Sicilien, at jeg jeg ikke kan andet end at nyde den. Og derfor dette billede. En lille Siciliansk specialitet som har fået så bred anerkendelse på grund af én lille sætning: “Lose the gun…. get the canolli”…

 

Leave a comment

Filed under Billede

Tims Teatime Revenge

Fandt en gammel notesbog:

“Somebody broke Tims bike one day

And seeing the culprit racing away

Tim swore aloud, he confessed to me:

“Me revenge will last an eternity”

“But oh look” said a man quite unknown

“There is a lorry, laden with stone”

The perpetrator saw the lorry quite clear

But he couldn’t react and he couldn’t stear

The truth of the matter all came to be

Tim had his revenge and went home for tea

Og moralen er…. åbenlys…

Leave a comment

Filed under Historie

Farligt!

GISP!

 

Her var jeg engang! Der faldt ikke nogen sten ned. Heldigvis.

Leave a comment

Filed under Billede

Genkendelse…

Jeg har måtte konstatere at jeg er kendt. Flere gange faktisk. Forleden stod jeg på banegården og ventede på en god veninde. Det er sådan  noget man gør, når man bor i en storby. Det sådan, meget musical-agtigt, synes jeg. Men i al fald.

En midaldrende dame i de der tofarvede gummistøvler (dem der der hovedsageligt er mørkeblå, men én har noget rødt og én har noget grønt) stod ved siden af. Jeg kastede et enkelt blik, og kiggede så videre efter hende jeg faktisk ventede på. Dette ansporede damen til at kigge og kigge (og det kunne jeg mærke). Hun kiggede så meget at hun gik ind foran mig. Det var ikke nær så ubehageligt som det lyder. Så udbrød hun: “Du er da ham der, fra det der band der!?”. Og jo, det er jeg jo faktisk. “Jeg filmede det jo, det gjorde i godt, jeg har vist det til alle jeg kender”. Og det er jo lidt af et kompliment, det må man sige. Jeg takkede, bukkede nærmest og vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige.

Det var en god oplevelse. Alle skulle genkendes af fremmede indimellem. Det er meget bekræftende.

2 Comments

Filed under Historie, Musik

Jeg har i dag…

“Jeg har i dag været ude og cykle.”, lyder mærkeligt. Gør det ikke? Jeg er faktisk ikke klar over, om det grammatisk set er forkert, men jeg synes bare det lyder mærkeligt. I mine øjne/øre hedder det altså “Jeg har været ude og cykle i dag.” eller “I dag har jeg været ude og cykle.”. Jeg er selv en skovl til dansk, stavning og grammatik, men det lyder altså for mærkeligt – eller hvad?

 

Leave a comment

Filed under Filosoferen

Wanting to be Rhett!

Et eller andet sted kan jeg godt mene, at alle mænd burde stræbe efter at være Rhett Butler. En anti-gentleman, en stratenrøver, en profitmager og en skørtejæger. Jeg tænker faktisk at alle mænd, mindst én gang i deres liv, bør kunne sige noget i retning af: “And frankly dear I don’t give a damn”. Så har man gjort det godt. Nogle vil vel mene at Rhett sagde det i foragt. Jeg mener nok at han sagde det med al mulig kærlighed og ømhed. Han elskede hende sku, sådan er det. Og det gjorde han også, da han gik ud i tågen og satte hatten på sned.

Hmm… Måske er de damer mere interesseret i Ashley?

Jeg overvejer nu alligevel et godt overskæg….

Leave a comment

Filed under Filosoferen

Optøjer!

Og i H&M er der også billigt! Jeps, jeg er en mand der går i H&M – jeg køber TØJ. Jeg er Revolver Aage og jeg køber selv mit tøj (deal with it (DOT)gif). Men altså, så var jeg der. I køen sammen med mellem 30 og 50 kvinder. Og pludselig kom de op at skændes. Scenen var vild, kaos rasede. Ekspedienten rystede af adrenalin da hun skyndsomst trykkede vagtens nummer på telefonen.

Det der skete var følgende: Midaldrende dame i små, spidse solbriller og kort læderjakke begynder at råbe højt. To unge piger råber tilbage. De var sådan mere pop-agtige… Eller hipster. Som mand kender jeg ikke helt forskellen (BUM!). Den midaldrende har tilsyneladende formastet sig til at gå rundt med armene i siden, så hun fylder for tre. Det har naturligvis provokeret de to yngre i en sådan grad, at de har været nødsaget til at bumpe ind i den midaldrende. “Så gå med udenfor søster” siger hende med de spidse solbriller meget højt. Ekspedienterne (og der er mange) kaster nervøse, blonde blikke mellem hinanden. Jeg kan se at ekspedienten der lige knap har tid til mig, ryster på hænderne over optrinnet.

Det går lidt i sig selv. Jeg siger beroligende til ekspedienten der næsten er gået, førend jeg har hevet kortet ud af maskinen: “Så er der da noget at snakke om for jeres kunder i dag”. Hun smiler lidt, og bliver vidst lettet. For det er jo sådan det er. Nu snakker jeg jo også om det.

Jeg går ud af butikken, og får lige et glimt af de to unge, der står og giver hinanden enormt meget ret i hvad der er sket. Netop som jeg går ud af de automatiske døre, kommer vagten ind. Damen med de spidse briller er væk og solen bryder igennem skydækket.

Lørdag i H&M, du er inspirerende.

Leave a comment

Filed under Historie